Fodproblematikker
Få hjælp til:
Platfod og nedsunken forfod:
Platfod og nedsunken forfod er 2 betegnelser i fødderne, hvor fodens skelet er ”faldet sammen” eller ”sunket” i større eller mindre grad.
Årsagen kan bl.a være, at de strukturer (muskler, sener og ligamenter), som skal opretholde fodens biomekaniske stilling, ikke kan klare en for stor belastning eller mange gentagne belastninger, hvilket resulterer i, at fodens skelet ”falder sammen”.
Nogle lever lykkeligt hele livet, med fx platfødder og uden gener, men der er en øget risiko, for udfordringer med fødder, knæ, hofter mv.
Nedsunken forfod kan også resultere i gener som sovende tæer.
Formthotics såler, kan hjælpe med at støtte foden op i en mere neutral stilling og aflaste og reducere generne eller de kan bruges som forebyggelse, til både børn og voksne med et fysisk krævende arbejde eller en aktiv hverdag.
Udover at Formthotics sålerne varmes op og tilpasses individuelt, så kan der også være behov for, at sætte yderligere støtte på sålen, som fx forfodspelotter mv. Jeg vil altid, anbefale at supplere fx indlægssåler med øvelser for fødderne.
Manuel behandling af fødderne, kan for nogle i starten af et forløb, være med til at lindre yderligere og gøre det lettere at komme i gang med lidt øvelser, men manuel behandling, skulle helst ikke være nødvendigt på den lange bane.
Hælspore:
Hælspore er en knogleudvækst, som opstår på hælbenet.
Dette kan resultere i en smertefuld tilstand, når der er belastning på hælen. Smerten sidder lige i området hvor fodens kraftige senebånd (fascia plantaris) udspringer på hælbenet (calcaneus).
Ved forværring i tilstanden, kan der være hvilesmerter og især kraftige smerter ved igangsætning om morgenen.
Fejlstillinger i fødderne, jobs med meget stående og gående aktivitet, samt en aktiv hverdag kan øge risikoen for fodproblematikker, som fx hælspore eller fascititis plantaris. Her kan en Formthotics indlægssål være en stor aflastning og vil i mange tilfælde kunne lindre dine smerter og øge dit funktionsniveau.
Severs Syndrom:
Severs syndrom er en fodproblematik, som typisk opstår hos meget idrætsaktive børn i alderen 7-14 år. Smerten opstår omkring den bagerste del af hælbenet, efter gentagne belastninger fra især løb og spring. Smerten opstår omkring hælbenets vækstzone, fordi den endnu er blød og ikke er færdigudviklet. Når vækstzonen lukker forsvinder tilstanden.
Typisk starter det, som smerter ved belastning på hælen i timerne efter fysisk aktivitet, men med gradvis forværring, vil barnet oftest begynde at have smerter under aktivitet og må i sidste ende stoppe med sin aktivitet.
Pause fra aktivitet vil måske lindre på smerterne, men risikoen for at smerten hurtigt vender retur er stor. Det er også altid en stor udfordring at holde barnet nok i ro, da de bevæger sig meget fx i skolen.
Samtidig er det også meget vigtigt for børns udvikling, at de kan fortsætte med at være aktive. Speciel fremstillede såler fra Formthotics, hvor hælen aflastes i landingen ved løb og hop, har vist sig at have en stort set akut lindrende effekt, hvilket resulterer i at barnet, som oftest kan vende retur til deres sport.
Instabilitet i anklerne:
Typisk opstår instabilitet i anklerne efter vridtraumer, som i langt de fleste tilfælde kommer i forbindelse med fysisk aktivitet og sportsgrene.
Gentagne ankeldistorsioner (vridtraumer), skaber en større og større grad af instabilitet i ankelleddet. Fodens ligamenter bliver løsere og i værste tilfælde kan der opstå en delvis eller total ruptur af anklens ligamenter.
Akutte ankel traumer på fx en løbetur eller ifb med idræt, kræver den rigtige akutte behandling.
Ved vridtraumer, vil der i langt de fleste tilfælde komme en akut hævelse, som skyldes en blødning, da kroppen vil prøve at reparere skaden, hvilket jo som udgangspunkt er en positiv ting.
Dog kan den kraftige hævelse, både være ret smertefuld og samtidig kan den voldsomme hævelse også være med til at forværre skaden.
Derfor er den rette behandling og undersøgelse, yderst vigtig efter en akut skade, hvor vi ønsker at reducere hævelsen, reducere smerterne og aflaste den tilskadekomne, så skaden ikke forværres yderligere.
Ved en akut skade, arbejdes der ud fra et koncept, som kaldes PRICEM, som står for, nedenstående:
Alt efter skadens omfang, så skal der igangsættes en gradvis stigning af belastning og der skal igangsættes en tilpasset genoptræning, til den enkelte, da der er forskel på om der er tale om en eliteidrætsudøver, som skal tilbage til sin idræt eller om det er en m/k, på 60 år, som skal tilbage til den almindelige dagligdag med job og hverdagsliv.
Hvad siger klienterne?
Vigtigst af alt, så har jeg opnået en større viden om mine muligheder og begrænsninger ud fra de fysiologiske udfordringer jeg døjer med. Hvilket for mig har lige så stor betydning, som at have færre smerter.
Jeg rar altid følt mig mødt, hørt og forstået i forhold til mine somatiske smerter og evt. årsager bag.
June ● Frossen skulder og mulig hofte dysplasi
Allerede efter én behandling ved Nicolai mærkede jeg en tydelig forskel og nu har jeg ikke længere hovedpine, men kan holde smerterne væk ved at få en behandling ca hver anden måned.
Det er dejligt at lægge pillerne på hylden, men det er især dejligt at slippe for de daglige smerter.
Jacob Asmussen ● Svært ramt af hovedpine
Jeg var bekymret for om det “bare” var det samme som jeg har prøvet andre steder uden den store effekt. Nicolai har en lidt andet tilgang end jeg tidligere har prøvet. Det har virkeligt været effektivt og en stor AHA oplevelse hvor meget jeg selv kan gøre for at afhjælpe mine smerter.
Jeg vil specielt anbefale Nicolai til andre som har prøvet "alt muligt andet" uden effekt