Behandling af rygsmerter
Behandling af hold i ryggen mm.
Smerter og gener fra ryggen, er noget langt de fleste støder på i deres liv. En del af de gener er kun på et kort besøg og går over af sig selv, mens andre kan være mere langvarige og hyppige og kræver derfor lidt mere opmærksomhed.
I min hverdag som fysioterapeut, støder jeg ofte på misforståelser omkring vores ryg og de ”smerter” vi oplever. Mange har deres egen idé om at de er for svage i ryggens muskulaturer eller at der er en nerve i klemme.
Kroppen er en kompleks maskine og der kan ofte være multiple faktorer, som spiller ind i vores ”smerteopfattelse”, som både kan stamme fra det muskuloskeletale system og psykosociale faktorer. Frygt for smerter samt frygt for ”en alvorlig skade”, leder i mange tilfælde til inaktivitet, hvilket i langt de fleste tilfælde ikke er ”den rigtige” strategi og håndtering af udfordringerne.
I undersøgelsen af ryggen, er det derfor vigtigt at få afklaret klientens oplevelser, samt få lavet vores fysioterapeutiske inspektion og undersøgelse, for at vi kan få udelukket mere "alvorlige" problematikker og derved finde frem til den rette intervention for den enkelte.
Jeg arbejder ud fra et holistisk syn og ser derfor kroppen, som en helhed og det kan være at jeg finder udfordringer omkring fx fødder, knæ eller hofter, som kan have en indflydelse på generne fra ryggen. Jeg har en lang række kurser og videreuddannelse, som danner grundlag for min måde at se og arbejde med ryggen på.
I mine behandlinger, går jeg meget op i den manuelle behandling, øge klientens forståelse for netop deres udfordringer samt tilpasset øvelsesterapi, men ofte ud fra "keep it simple".
Hvad siger klienterne?
Vigtigst af alt, så har jeg opnået en større viden om mine muligheder og begrænsninger ud fra de fysiologiske udfordringer jeg døjer med. Hvilket for mig har lige så stor betydning, som at have færre smerter.
Jeg rar altid følt mig mødt, hørt og forstået i forhold til mine somatiske smerter og evt. årsager bag.
June ● Frossen skulder og mulig hofte dysplasi
Allerede efter én behandling ved Nicolai mærkede jeg en tydelig forskel og nu har jeg ikke længere hovedpine, men kan holde smerterne væk ved at få en behandling ca hver anden måned.
Det er dejligt at lægge pillerne på hylden, men det er især dejligt at slippe for de daglige smerter.
Jacob Asmussen ● Svært ramt af hovedpine
Jeg var bekymret for om det “bare” var det samme som jeg har prøvet andre steder uden den store effekt. Nicolai har en lidt andet tilgang end jeg tidligere har prøvet. Det har virkeligt været effektivt og en stor AHA oplevelse hvor meget jeg selv kan gøre for at afhjælpe mine smerter.
Jeg vil specielt anbefale Nicolai til andre som har prøvet "alt muligt andet" uden effekt